
En biografi om Frederik 8.
Fredy
Klemt kronprins
-glemt kong
Fås også som e-bog eller lydbog
5/6
– Jyllandsposten
4/6
– Kristeligt Dagblad
I informations anmeldelse 18. juli bruger Georg Metz de store ord
– Læs anmeldelsen
Indre Missions Tidende impuls kalder FREDY for spændende, lærerig og afslørende.
– Læs anmeldelsen
Om bogen
Fortællingen om FREDY er en politisk fortælling. Med Hendes Majestæt Dronningens tilladelse til at gå i Rigsarkivet og læse brevene mellem kongefamiliens medlemmer har der været gode muligheder for at kaste nyt lys over væsentlige politiske begivenheder i Fredys tid fra 1843 til 1912. Og mulighed for at komme tættere på personerne og de kongelige familiemedlemmer, der gjorde livet vanskeligt for kronprinsen og især for hans kone, Lovisa. Fredy var kronprins i krig i 1864 og fra 1866 blev han med mellemrum brugt som udsendingen, der skulle opnå sønderjydernes genforening for Danmark. Han var mere til folkestyre og parlamentarisme end faderen, Christian 9., der som etpartikongen var tæt på konseilspræsident J.B.S Estrup. Vi følger Systemskiftet 1901, som med bogens nye materiale og analyse fremstår mere som en kongelig studehandel end et ryk mod folkestyre og parlamentarisme.
Med et enkelt klik kan du se hele indholdsfortegnelsen, som viser hvor langt omkring vi kommer i tid, mennesker, og politik hjemme og ude. Det var en tid, hvor Danmark flere gange bragte sig nærmere på undergangen som nation end vi bryder os om at huske i dag.
Anmeldelser
Jyllands-Postens anmelder har fem ud af seks stjerner til Fredy
Ein starkes Buch
Danmarksbloggen giver Fredy seks ud af seks kongekroner.
“En velskrevet og veldokumenteret politiskbiografi om en underkendt dansk konge og hans tid”
“Den fortjener at blive læst af mange, og den vil ståsom et betydeligt og fortjenstfuldt værk…”
Online-avisen piopio har også anmeldt
“En fantastisk bog…”
I informations anmeldelse 18. juli bruger Georg Metz de store ord
Indre Missions Tidende impuls kalder FREDY for spændende, lærerig og afslørende.
Flot anbefaling fra Arbejderhistoriker
Den gode avis Kristeligt Dagblad bragte den 6. april en anmeldelse af min biografi om Frederik 8, skrevet af historikeren Lars Hovballe Sørensen. Han giver Fredy fire af seks stjerner. Anmeldelsen ligger her desværre bag betalingsmuren, så her følger de korte uddrag, som med sikkerhed holder sig inden for ophavsretslovens citat-regler.
Poul Smidts bog om Frederik den Ottende udfylder et hul i historieforskningen. Der er ikke i nyere tid skrevet en stor, samlet biografi om den danske konge, som var kronprins i 43 år og kun selv fik seks år som konge (1906-1912). Det sidste er nok også årsagen til, at meget få har haft lyst til at kaste sig over opgaven, men Poul Smidt gør det, og han gør det grundigt og sobert…
Poul Smidt har ikke blot skrevet en biografi om de kongelige som personer. Hans biografi rummer langt mere end det og sætter de kongeliges forhold til hinanden og til en lang række andre af datidens vigtige personligheder (ikke mindst politikerne) ind i en større samfundsmæssig kontekst. Dermed hæver biografien sig til at blive en skildring ikke blot af kongehusets, men af hele det danske samfunds historie i perioden fra Frederik den Ottendes fødsel i 1843 til hans død i 1912…
Det eneste, man rigtigt savner fra forfatterens side, og som kunne have gjort bogen endnu mere interessant, er et større europæisk og internationalt perspektiv på de danske begivenheder…
Stamtræ

Frederik 8.

Christian 10.s far

Frederik 9.s farfar

Margrethe 2.s oldefar

Frederiks (10.) tipoldefar
Omtale
Sådan lyder anbefalingen af Fredy til danske biblioteker
En yderst interessant og velskrevet biografi, som byder på en usædvanlig politisk fortælling om Danmarks “glemte” konge. Forfatteren har med sin grundige research, historiske kendskab og forskningsbaserede tilgang samt adgang til omfattende kilder, bedrevet et velfunderet og læseværdigt værk.
– Læs lektørudtalelsen af Hamide Kara
Det er 52 år siden jeg forlod journalist-lærepladsen i Randers, men en gammel kollega kan stadig dreje min biografi om Fredy til en lokal historie og tak for det.
– Læs omtale i Randers Amtsavis
Ekstra
Der er altid små historier, der ikke kommer med, når en bog skrives færdig.
Her er der enkelt, men når jeg kommer i tanke om den næste, så dukker den også op her.
Kronprinsesse Lovisa var urolig. Hun havde fået brev fra manden i London og skrev straks tilbage. Hvad var dog det for noget med, at han ville hjembringe en yngre kvinde fra de kongelige gemakker i England, som kunne tage sig af børnenes uddannelse. Havde hun ikke selv taget sig af de ældste børns engelskundervisning så godt, at hun kunne klare det samme for de yngste?
Man tænker i timevis over hvert enkelt ord og ser, om man kan tolke hende så præcist, at det skal med, fordi det ikke er en helt almindelig diskussion om engelskundervisning?
Formodningen var for, at kronprinsen ville hjembringe en yngre kvinde af andre grunde. Havde han tanker om at følge efter sin svoger Bertie, der var tronfølger i London, og installere en elskerinde på slottet, hvad hans svenske svigerfar også havde gjort? Det er, når man kender svoger Bertie og svigerfar Karl 15., at man får den slags mistanke, men så lader man spørgsmålet ligge, fordi Fredys brev til konen ikke kan findes, måske finder man det senere… og så… men så lykkes det ikke, og er det så ikke bedst at lade historien fare…?
Her er så en historie fra tiden lige efter Frederik 8. s død og begravelse i maj 1912, som der ikke blev plads til i bogen. Fredys bror Vilhelm går rundt i de københavnske gader. Ikke nok med, at han er ked af det. Han kedede sig også. Vilhelm havde de seneste 45 år været konge i Grækenland som Georg 1. Han blev konge i marts 1863 før hans egen far blev konge i Danmark og før hans storebror Fredy blev kronprins. Det var ikke sådan, at Vilhelm blev græsk konge fordi hans mor var den store strateg, der anbragte sine børn på de store poster. Det er bare noget, der siges og skrives.
Moderens dybe beklagelse over at sende sønnen så langt væk bekræftes i det korte brev, som hun den 4. juli 1863 skrev til Ane, der havde været amme for Vilhelm:” Ja min gode Ane, det er sandt at Willy skal bort og være konge af Grækenland. Det er en stor sorg, og jeg har næsten grædt øjnene ud på mig. Men nu må jeg søge at finde mig deri og bede Gud, at han holder sin hånd over ham.”
Frederik 7.s kabinetssekretær noterede i sin oversigt over forløbet, at Vilhelms ældre broder, Frederik, vel ikke var ”fri for den jalousi, som i lang tid (nu dog ikke længere) lod ham udtale ”Kong Georgios” med en særegen betoning.”
Det var denne Georgios, der gik rundt i København. Han opsøgte adskillige gange konseilspræsident Klaus Berntsen både på kontoret og hjemme privat.
Til sidst måtte Berntsen spørge, hvorfor han ikke rejste hjem. Jo, Berntsen, nu skal De høre, det er sådan at Serbien, Montenegro og Grækenland har tænkt sig at erklære Tyrkiet krig, og så længe jeg dasker rundt i København, så tror tyrkerne jo, at den hellige grav er velforvaret.
Det blev fem måneder senere til den første Balkan-krig, hvor Grækenland, Bulgarien, Serbien og Montenegro forsøgte at gøre en ende på den tyrkiske indflydelse i Europa.
Der er også en detalje om Vilhelm vej til den græske krone, som fortæller noget om biografiskriverens vanskeligheder. Jeg fik faktisk lige før jul 2019 en græsk bog, der fortalte anekdoten om, hvordan Vilhelm første gang fik nyheden om, at han var på tale som græsk konge. Det stod på de avissider, der var pakket om brødet med sardiner, som udgjorde hans madpakke på Søkadetskolen.
Sardinerne nåede ikke med i bogen. Og det samme skete med Georg og Balkan-krigen. Efter Frederik 8.s død i Hamborg skulle bogen jo slutte, og så kunne jeg jo ikke åbne fortællingen igen med Georg og Balkan-krigen.
I digtet har Bergstedt arbejdet med en gentagelse af første linjes slutord, som formentlig har været tænkt, hvis teksten blev sunget, men strøget her af hensyn til læsbarheden. Af samme grund er teksten gengivet med moderne retskrivning. PS.
En konges død
Til Hamborg kom en kongemand
hans sind hang tungt mod dødens rand.
Han vandred træt og lygtesky
som ukendt i den store by.
Og træt af hof og galafjer
han kom til dens bordelkvarter.
Han snuste træt den barske vind
af livets rådne bundfald ind.
Han gik ad skøgens trapper op
mens hoffet sad ved tevandskop.
Det var, som blev hans sjæl så sund
på folkehavets dybe bund.
Han sukked tung i skøgens arm
en navnløs sjæl i Babels larm.
En flygtning bort fra tant og gøgl
lakajers buk og kongefløjl.
Han vakled træt fra trappen ned
mens natten hang om Elbens bred.
Han satte sig på trappens fjæl
mens døden sortned for hans sjæl.
Og skumle folk sås komme, gå
de skræved over ham, der lå.
Mens dagens lys brød frem igen
da blev han kørt på lighus hen.
De hofmænd strejfed staden om
i angst og skræk da dagen kom.
De fandt den døde kongemand
blandt fundne lig, som drev af vand.
De dækked ham med hviden dug
de brang ham hjem i største smug.
Og alle landets klokker gik
fra torvet lød koralmusik.
Hans lig blev klædt i kroningsdragt
og i sin marmorkiste lagt.
Og ædle præster talte der
med bibelsprog for stort salær.
Al støvets slægt er små som mus
fra kongens slægt til skøgens hus.
Men evighedens stjerner står
I storhed over livets kår.
Harald Bergstedt
Debat
Your Content Goes Here
En bog kan altid blive bedre, dog er det ikke enhver lille opstramning, der skal med i en eventuelt 2. udgave, hvis der bliver brug for det. Men har du synspunkter på bogen, som kan være til nytte for andre, så skriv til journalist@poulsmidt.dk
Det er forfatteren, der bestemt beslutter, hvad der lægges ud på hjemmesiden,
men det er et løfte, at alle får et svar.
Rettelser
Det er sjældent, der udkommer en bog på 500 sider uden at der er fejl, som ikke er fanget i korrekturen eller den slags fejl, som grundigheden alligevel ikke fanger. De vil blive noteret her, i det omfang de er kendt.
Min norske kollega Tor Bomann-Larsen har gjort opmærksom på nogle af den slags ærgerlige fejl, som kun den meget kyndige opfanger, men følgende skal med:
Side 43: Storfyrstinne Alexandra var ikke Nikolaj I’s barnebarn, men hans datter.
Side 268: Prins Carl av Sverige var ikke nest yngst, men nummer tre i brødre flokken.
Side 274: Thyra var ikke yngste, men nest yngste datter. Dessuten omtaler du statsminister Michelsen et sted som høyremann. Han var venstremann, men også i Norge gjennomgikk dette partiet mange politiske endringer, så det er kanskje greiest bare å kalle ham skipsreder (altså likevel høyremann).
