Siden biografien om Viggo Kampmann udkom på Gyldendal den 18. august 2016 har jeg skrevet på en biografi om Frederik 8. I familiens kreds kaldtes han Fredy, og det hedder han lejlighedsvis i bogen, selv om det ikke skal blive for familiært. Det er ikke en traditionel kongebog, men en politisk bog om en lang periode med kongemagten i aftagende.
Det var tanken, at arbejdet kun måtte tage to år, så udgivelsesdagen blev 18. august 2018. Det nåede jeg ikke, og i al venlighed skal det tilskrives dronning Margrethe, der åbnede sin oldefars arkiver for min bog. Kongeligt og forbilledligt forhold til åbenhed. Og tillid. Så sent som i januar i år fik jeg en ny tilladelse, som er med til at skubbe udgivelsen. Det gælder tilladelsen til at se breve mellem en række af Fredys søskende i Rigsarkivet. Desuden sagde Kongehuset Hannover ja til at åbne korrespondancen mellem Frederiks søster Thyra og familien. Thyra var gift med Ernst August af Hannover, kronprinsen som aldrig blev konge fordi kansler Otto von Bismarck nedlagde det lille kongedømme, da Tyskland skulle samles. I december 2018 brugte jeg et par gode dage i Hannover landsarkiv med læsning af hundreder af breve, som man roligt kan kalde usædvanlige.
Da også Den danske Frimurerorden åbnede Frederik 8.s notater fra hans lange tid som ordenens stormester (1872-1906) blev arbejdsopgaven jo større og til et holdarbejde. Jeg troede så, at måldatoen var i slutningen af marts 2019, hvor der traditionelt vises stor opmærksomhed for historiske bøger på Historiske dage. Nu erkender jeg, at det bliver tæt på 3-års-dagen for Viggo Kampmanns udgivelse altså midt i august 2019.
Arkivadgangen har skabt masser af gode muligheder. Det er jo ikke hver dag man finder så spændende breve fra en ”Kronprins i krig” som brevene til og fra forældrene i København gennem 1864. Der er håb om et godt liv for kongen, hvis ellers jeg får brugt det omfangsrige materiale rigtigt, måske endda et langt liv. Jeg har holdt de første foredrag om Fredy, og gør det gerne igen, men det sjoveste er jo, hvis man kan have bogen med ud, og det er først i efterårssæsonen i år.
Tre begavede og arbejdsomme historiestuderende er med. Lukas og Niels er bedre og mere tålmodige end jeg til at læse krøllede håndskrifter og Ida har taget sig af den systematiske søgning af litteratur og afhandlinger. Frederiks håndskrift er ikke den værste og hans kone, svenske Lovisa, er også læselig i de unge år. Hans otte børn hører til i generationen, der ikke skrev gotisk håndskrift, så de er ret nemme, inklusive Christian (10.) og Carl, der blev Haakon 7. i Norge.
Frederiks forældre og søskende skrev også meget – og meget krøllet, så det er tiden til nu at skrive, at det skal blive til en politisk bog om kongemagten i en utrolig vanskelig tid, hvor folkestyret fik lidt flere vitaminer fra Frederik end fra hans ret reaktionære far, der som Christian 9. stort set kun havde konseilspræsident J.B.S. Estrup som politisk rådgiver. Og så er det jo interessant om jeg kan afklare om det var Kongen, der styrede Estrup eller Estrup, der styrede Kongen.
Det er som nævnt spændende at skildre krigen i 1864 gennem kapitlet “Kronprins i krig” og basere det på breve mellem konge, dronning og kronprins. Jeg tør nok sige allerede nu, at jeg formulerer et nyt syn på Europas svigerforældre og Fredensborg-dagene, der står så glansfuldt i historien, men biografiskrivning er en proces, hvor man ikke skal låse sig fast på noget, før det sidste punktrum er sat. Frederik 8. er den lidt oversete konge, og min egen historielærer på Sundbyøster skole kom hurtigt forbi ham med udsagnet om at han var mere kendt for sin død end for sit liv og så fortællingen om, at Frederik måske havde tilbragt sin sidste aften i Hamborg ganske uden kongelighed. Et svært kapitel.
Det gode og sjove er, at arbejde med en periode, hvor demokratiet hver dag var ved at blive foldet ud eller krøllet sammen, og selv om bogen drejer sig om demokratiets og parlamentarismens stilfærdige udvikling, så undgår jeg ikke at se nogle udviklingslinjer, som vi møder i andre perioder i historien og også i dag. Det er jo et selvstændigt formål med en biografi at gøre fortidens mennesker levende og se om datiden har nogle strømninger, vi kan gense eller genbruge.
I de 2 1/2 år, der er gået siden Kampmann-biografien kom på gaden, har jeg haft den store glæde at være omkring i hele landet og fortælle om ham og om biografiskriveri, og i samme øjeblik Frederik (Fredy) er afleveret til Gyldendal begynder planlægningen af nye foredrag. Sidste Kampmann-fortælling er i marts 2019 og februar 2020, men inden da bliver der foretaget et kongeligt sporskiftet, som jeg glæder mig til.
Måske kan biografien om Fredy få forlænget sit boghandlerliv gennem en musical, der er på vej i Århus.
Den jyske Opera har besluttet en uropførelse august 2021 af Inkognito Royal – en operette med vægt på Frederik 8.s død i Hamborg. Skandalen om at Kongen døde på gaden og anbragt som en anden hjemløs i som lig nr. 1633 på Havnesygehuset.
Mere omtale af bestræbelserne på at genoplive operetten med en kongelig hovedperson her.